Fonden Odsherred Zoo Rescue er Danmark første og eneste Rescue Center for eksotiske dyr i nød. Vores dyr kommer fra forsøgslaboratorier i kosmetikbranchen eller medicinalindustrien, fra illegal handel eller tvangsfjernet dyr fra privat eller fra mindre Zoologiskehaver.
Fonden Odsherred zoo rescues Formål er, at redde og tage sig af eksotiske dyr i nød og forestå deres pleje, helbredelse og give dem et blivende hjem deres levetid ud. Fonden modtager ikke statsstøtte og lever af besøgende gæster i 6 måneder om året. Resten af året lever vi udelukkende af fonde, donationer fra firmaer og private m.m. Næsten halvdelen af fondens indtægter kommer fra donationer, hvilke kan svinge fra år til år.
Vores største samarbejdspartner er AAp i Holland, der er Europas største Rescue center. AAp er et transitsted, der redder dyrene og derefter finder Rescue centre, som Odsherred Zoo Rescue, rundt i Europa, der kan give dyrene et blivende hjem.
Lige nu har vi selvvalgt dyrestop og modtager derfor kun enkelte dyr, der evt. kan være i anlæg med artsfæller eller andre de kan enes med. Vi mangler ude- og inde anlæg, “hænder “, dyrlæge tilskud, medicin, aktiveringstid mm. Lige nu står parken overfor store ekstra omkostninger. På grund af de store mængder regn har vores folde i efterår og vinter stået under vand, det betyder at vi nu er i gang med et større dræningsprojekt i parken. Derfor modtages enhver donation med taknemmelighed.