
Java-pigerne — Fra forsøgsdyr til et nyt liv
I efteråret 2013 modtog Odsherred Zoo Rescue 18 javamakak-aber fra et belgisk forsøgscenter, hvor de havde været brugt i forsøg inden for kosmetikindustrien.
I efteråret 2013 modtog Odsherred Zoo Rescue 18 javamakak-aber fra et belgisk forsøgscenter, hvor de havde været brugt i forsøg inden for kosmetikindustrien.
Efter et års ophold i Spanien, hvor gruppen blev sammensat og forberedt til et nyt liv, ankom de 18 aber til Odsherred Zoo Rescue. Det var den største rescue-operation, centret nogensinde har deltaget i.
Aberne var en del af en gruppe på i alt 100 forsøgsdyr, som blev omplaceret til permanente hjem i rescuecentre over hele Europa.
Siden 2006 har Odsherred Zoo Rescue haft et tæt samarbejde med Europas største rescuecenter, AAP i Holland. AAP overtog ansvaret for aberne, da de ikke længere kunne bruges til forsøg, og sørgede for, at de blev fordelt til godkendte rescuecentre.
I dag bor de 18 javamakakker i et trygt anlæg her i rescue zoo, hvor de kan leve i fred og udtrykke deres naturlige adfærd.
Med støtte fra vores gæster og samarbejdspartnere kan Odsherred Zoo Rescue fortsætte missionen om at redde eksotiske dyr i nød og give dem en ny chance i livet.
Når du vælger at støtte en bestemt historie gennem en donation eller et abonnement, støtter du dyr med lignende baggrunde, behov og historier, både nu og i fremtiden. Nogle af de dyr, der optræder i disse historier, lever stadig i Rescue Zoo i dag, mens andre desværre er gået bort af naturlige årsager, efter et langt liv i vores varetægt. Historierne på vores hjemmeside afspejler de virkelige dyr og situationer, vi har arbejdet med, og din støtte hjælper os med at fortsætte med at hjælpe dyr som dem. Vi gør vores bedste for at holde alt opdateret, og hvis du gerne vil vide mere om et bestemt dyr, er du altid velkommen til at spørge os, når du besøger os, eller kontakte os via e-mail.
Støt et dyr i Rescue Zoo
Med et månedligt bidrag støtter du direkte dyrenes daglige pleje, foder og dyrlægebesøg.
