Carlos — Fra flaskebarn til rigtig abekat

Carlos er søn af gibbonaberne Mozart og Constance. Da han var blot én måned gammel, fik hans mor brystbetændelse og kunne ikke længere give ham mælk. Vi forsøgte alt fra penicillin og echinacea til ekstra vitaminer og varme, men intet hjalp. Carlos blev svagere for hver dag, og vi stod over for et svært valg: Skulle vi lade naturen gå sin gang, eller gribe ind og redde ham, vel vidende at han aldrig ville kunne vende tilbage til sin mor?

Valget faldt på livet og på at give Carlos en chance. Da vi tog kontakt, oplevede vi, at Constance til sidst gav slip, nærmest som en erkendelse af at hun ikke kunne klare det selv, og hun lagde Carlos fra sig.

De næste tre måneder fik undertegnede en baby i huset igen. Carlos skulle have mad hver tredje time, døgnet rundt, og han faldt kun til ro, når han sov på maven af os. Langsomt lærte han at sove alene: først i en seng ved siden af os, så i en gæsteseng i spisestuen, og efter fire måneder spiste han også fast føde.

Hele hans leg og hverdag handlede om én ting: at blive en rigtig gibbonabe. Han lærte at kravle op i højderne og hænge i armene igen og igen. Alt med ét formål, at forberede ham på et liv som abekat blandt sine egne.

Da Carlos var omkring ét år gammel, begyndte han i "legestue" — et anlæg fyldt med halm, grene og reb til at klatre i. Vi begyndte at lade ham være alene i korte perioder, som gradvist blev længere. Det største skridt var, da han skulle overnatte alene i anlægget. Men Carlos klarede det, og det blev et vigtigt skridt på vejen mod et selvstændigt liv.

I foråret 2012 fik Carlos sit eget anlæg midt i parken. I starten sov han stadig inde om natten, men fra foråret 2013 begyndte han også at overnatte ude, som en rigtig gibbonabe.

Carlos' historie er en succeshistorie. Han er glad, aktiv og fuld af liv. Han leger sig gennem dagene, udvikler sin motorik, hænger i benene, klatrer højt og svinger sig fra gren til gren med sine lange arme, helt som en gibbon skal.

Næste skridt i Carlos' liv er at flytte sammen med sine søstre, Gismo og Ronda. En proces, vi allerede er i gang med, og som vi tror bliver rigtig god.